27.10.2008, København/Danmark

 

En varig hårfarve på bare 10 minutter

Revolutionerende innovation fra Schwarzkopf

Er det muligt på bare 10 minutter at få en varig farve, der dækker gråt hår? Ja! Schwarzkopf præsenterer Coloriste, en helt ny og hurtig vej til en perfekt hårfarve hjemme.

Selv om tiden er knap for mange danske kvinder, ønsker ingen at gå på kompromis med deres udseende. Faktum er, at kvinder i dag i gennemsnit bruger to timer hver gang de farver hår hjemme og at det er vigtigt for dem at forkorte denne tid.*
Schwarzkopf har derfor udviklet en helt ny generation af hårfarve med bare 10 minutters virketid. Den patenterede formel med aminosyren arginine forbedrer penetrationen af farvepigmenterne inde i hårfibrene, hvilket reducerer virketiden dramatisk og forbedrer holdbarheden.
     
Påføring
Studier viser, at 81 % af hårfarvebrugerne synes at hurtigere påføring er vigtig, når de vælger hårfarve.* Coloriste introducerer derfor en applikatorkam, som gør det enklere at påføre hårfarven. Kammen skrues på flasken med den blandede farve og derefter kæmmes farven ind i håret. Det betyder, at farven fordeles præcist i håret, og ikke i hovedbunden – helt uden spild!

Coloriste indeholder derudover ekstra meget farvecreme (70 ml i stedet for normalt 60 ml), der sikrer perfekt dækning og et jævnt resultat.

Dækning af gråt hår
Undersøgelser viser, at 69 % af de europæiske kvinder har grå hår, fra lidt til fuldstændigt gråt. 51 % af kvinderne farver hår for at dække de små grå*. Coloriste dækker gråt hår perfekt og giver samtidig et naturligt resultat.

Duft
Glem den ubehagelige lugt, som normalt forbindes med hårfarvning. Den nye Coloriste er en herlig duftoplevelse, frisk og frugtagtig, takket være en helt ny parfumeteknologi.

Pleje af håret
En hårfarvning belaster håret. Håret består af op til 90 % protein, som igen er opbygget af aminosyrer. Ved en hårfarvning mister håret aminosyrer og det bliver mere sårbart. Takket være indholdet af den naturligt forekommende aminosyre arginine, stabiliseres håret under farvningen og den indre hårstruktur styrkes. Dette i kombination med den korte virketid giver et stærkere og glattere hår med en intensiv glans.
Den nye hårfarve plejes yderligere med den fugtgivende efterbehandling. Coloriste indeholder ekstra meget efterbehandling, der rækker til op til 4 anvendelser, hvilket forlænger følelsen af et nyfarvet, glansfuldt hår.

Schwarzkopf Coloriste findes i butikkerne fra november. Sortimentet består af 12 nuancer, fra en lysblond til mørkebrun.