05.03.2009

 

Loctite og Porsche Motorsport: Et vindende team

Loctite og Porsche Motorsport har sendt deres teknologipartnerskab for 2009 på banen,

hvor Loctite vil være Official Partner og Supplier til Porsche Motorsport foruden Official Technical Partner til Porsche Mobil 1 Supercup.

Både Loctite og Porsche har et særdeles godt omdømme og er kendt for deres store pålidelighed og gode præstationer. I fællesskab har de sat sig det mål at udvide anvendelsen af banebrydende teknologi inden for motorløb og at udvikle innovative og bæredygtige løsninger. Loctites klæbemiddel- og tætningsprodukter og -løsninger bliver anvendt i produktionen og servicen op til løbene og spiller en særdeles vigtig rolle. Til syvende og sidst afhænger succes ikke bare af kørefærdigheder og teamwork, men også af teknologi.

Porsche Mobil 1 Supercup sætter virkelig kørere og køretøjer på prøve, og produkter fra Loctite har vist, at de kan klare de barskeste udfordringer. Gevindlåse-, paknings- og tætningsprodukter bliver alle anvendt i en Porsche 911 GT3, og med sine 420 hk og en tophastighed på 310 km/t er denne bil noget af en energibombe.

Porsche Supercup er en professionel moterløbsserie i topklasse og iscenesættes på linje med FIA Formel 1 verdensmesterskabet. I dette internationale prestigeløb med kun ét brand konkurrerer professionelle teams og kørere i helt ens eksemplarer af en high performance Porsche 911 GT3 Cup løbsbil under helt ens tekniske betingelser. I 2008 bestod løbskalenderen af tolv mesterskabsrunder ved elleve arrangementer over hele Europa.
I 2009 er der planlagt løb i Bahrain, Spanien, Monaco, Tyrkiet, Storbritannien, Tyskland, Ungarn, Belgien og Italien.