05.05.2010, København

 
 
 / 
Download web print
Vis alt
 

Nanoceramic

En ny generation af conversion coatings til erstatning for fosfateringsprocesser, med dramatiske økologiske og økonomiske fordele. Disse nye processer er frie for tungmetaller såsom nikkel, mangan og zink, der er genstand for begrænsninger af hensyn til arbejdstager beskyttelse og spildevand. De er yderligere fri for fosfater og VOC.

De nano-keramiske overfladebehandlingsmetoder opbygger nanometer tynde belægninger, hvor fosfat belægninger ligger i mikron området. Nanokeramiske belægninger er baseret på en kombination af nano-keramiske metal-oxider og metaller som titanium og zirkonium.

Nano belægningen er kun 20 til 50 nanometer tyk, og opbygningen af det nano-keramiske lag sker på meget kort tid. Metal oxid nanopartiklerne opbygges og når et plateau inden for 20 – 30 sekunder.  Metaloxid laget er selvbegrænsende og forbliver konstant; Titan og zirkonium komponenterne stiger lineært, idet Titan og Zirkonium deponeres i metaloxid matrixen og i realiteten lukker hullerne imellem partiklerne.

Erstatning for jernfosfatering.
Som erstatning for jernfosfatering blev Bonderite NT-1 introduceret i 2006. I modsætning til traditionel jernfosfatering indeholder Bonderite NT-1 ikke overfladeaktive stoffer, tensider. Processen omfatter derfor altid en separat alkalisk affedter efterfulgt af et eller flere skylletrin, hvor det sidste skylletrin før Bonderite NT-1 bør være demineraliseret vand. Til slut en DI-vands skyllerampe.

Der er ikke behov for et passiveringstrin og da Bonderite NT-1 kører ved stuetemperatur og derfor kan flyttes til det tidligere skyl efter jernfosfateringen, kan processen gennemføres i et 41⁄2 trins anlæg.

DI vandet fra sidste DI-skyl forsyner i kaskade bagud samtlige forudgående trin med vand.

Alternativ til zinkfosfatering.
Som alternativ til zinkfosfatering blev TecTalis introduceret i 2008. Også her er den alkaliske affedtning, det eneste trin med opvarmning, efterfulgt af to skylletrin, hvor det sidste skal være DI-vand. Intet behov for aktivering. TecTalis badet opererer ved stuetemperatur og efterfølges af DI vands skyl. Der er ikke behov for passivering.

DI vandet fra sidste DI-skyl forsyner i kaskade bagud samtlige forudgående trin med vand.

Erstatning for jernfosfatering til korte anlæg.
Bonderite CC40 fungerer som erstatning for jernfosfatering til korte anlæg.  På opfordringer fra kunder udviklede Henkel AG & CO KGaA , Düsseldorf i 2009 en Bonderite version hvor der var mulighed for at tilsætte vaskeaktive stoffer, tensider. Derved kan affedtning og overfladebehandling ske i samme proces trin.

Selve overfladebehandlingen kan udmærket foregå på 30 – 40 sekunder ved stuetemperatur, men praktisk har vist at affedtningen som oftest kræver 11⁄2 til 2 minutter og en temperatur på 40 – 45 C.

Fælles for Bonderite NT-, Bonderite CC40 og Tectalis er at produktene kan bruges til alle metaller, noe som betegnes som "multimetal".

Samtlige processer styres ved regelmæssige målinger af Zirkonium og pH. Fluorid mængden kontrolleres lejlighedsvis, hvis mængden af overfladebehandlet aluminium eller zink er begrænset.

Nano keramisk overfladebehandling sænker løntunge områder såsom håndtering, analyse og service men også indirekte omkostninger som energi, bortskaffelse og vandforbrug bliver reduceret. Processerne foregår ved stue-temperatur og danner ikke slam. De er fri for fosfater, VOC og CO2 og lignende emissioner. Produktiviteten kan øges med kortere behandlingstider.